Har du tid til at lytte?
Det er som om jeg er til eksamen, selvom jeg bliver ved med at få af vide; “Det er du da ikke, Mette, det er så rigtigt, det du har gang i, du skal bare give det al din tålmodighed, din tid, din sjæl, og måske hvis du også kunne stille din personlighed til rådighed, for dem der ikke helt tør, eller er villige til at betale prisen for at gå i gang som selvstændig”.
Men jeg har lært KUN at lytte til dem der selv har trådt på stien, dem der selv har turde og dem der har stukket næsen frem.
Som selvstændig i Danmark er det den vildeste rutchetur af velmenende gode råd, sparringer, hoved nik eller rysten på hovedet. Men meget få tør smøge ærmerne op og sige, hold nu kæft det er interessant eller modsat møg uinteressant, det du har gang i. Konstruktiviteten er ligesom fløjet et andet sted hen, og vi er enten så meget faldet på halen, over hvor fedt det er, det du gør, og jeg ville støtte/købe/dele det, hvis ikke det lige var fordi, jeg skulle bla bla bla bla bla (sæt selv en historie ind). Eller også mødes vi selvstændige med hvor svært det er. Er I klar over, hvor mange der drejer nøglen om? Der er så mange, der dagligt tager kontakt, så det er ikke for at tage modet fra dig, men det er et meget lille nåleøje, du skal slippe igennem.
SHIT Jeg er totalt på skideren, jeg trænger så meget til konstruktiv sparring, til indlevende og seriøs feedback på min drøm, for jeg giver ikke slip. Men det betyder ikke, at jeg ikke skal tilrette, justere eller tilpasse mine ideer.
Selvfølgelig er det ikke let, for så gjorde alle det jo. Men det ville være rart, hvis vi som udgangspunkt, ville hinanden det godt, altså sådan at vi lyttede, og sagde fra når vi ikke har tid til at lytte. Det er helt ok, at I synes min ide, er helt off, eller ikke holdbar, men lad være med at bruge din ytringsfrihed, til at dømme mig ud fra hvad du er i stand til at forestille dig.
Jeg kan egentlig godt lide at gå til eksamen, og jeg har ikke noget imod de kommentarer, jeg får med på vejen, jeg har lært at tolke et NEJ som et kommende måske, der kan vendes til et JA.
Men jeg bliver ærgerlig over at møde al den dom, på om hvad jeg kan tillade mig at satse, og hvor meget det er ok at satse på sin drøm. Vi er her denne ene gang, så hvorfor ikke nu. SATS – LEG – LEV og ikke mindst lad os grine sammen mens vi passer på hinanden.
Gider du at lytte? Altså sådan helt ærligt? Eller skal det dreje sig om dig, førend du rigtig lytter? For så vil jeg bare fortælle dig, at jeg er igang med at tage mig af vores fælles fremtid, ved at genanvende, ved ikke at bruge flere ressourcer end højst nødvendigt, ved at give miljøet kunstigt åndedræt. Jeg skaber produkter, ved at genanvende det vi i forvejen omgiver os med. Kom – hvis du har lyst- og mød mig i denne kommende weekend på Det gamle grønttorv. 3.-4. december 2016.
PS: Er ved at “skide” i bukserne over om, jeg kan betale min husleje i januar. Men jeg har aldrig været gladere og mere stolt af mit virke på arbejdsmarkedet. Men jeg træner på at holde fokus, og tungen lige i munden.<3
Hmm det der uden filter, er alligevel både befriende og grænseoverskridende.
Tak til:
Lenra- for den konstante inspiration til at flytte sig.
Røde kors – for oprigtigt at ville gøre en forskel, og for at inddrage