top of page

Popcornhjerne og tankespind

Forleden havde jeg sagt JA til at lave en pop-up shop på torvet i Gilleleje, her bor jeg med min familie.

Det var en helt vidunderlig oplevelse, for første gang stod jeg til frit skue i offentligheden med mine egne produkter og min coaching… Ok indrømmet jeg havde haft sommerfugle i maven hele ugen..

Jeg har fokus på kvalitet, kærlighed og miljøet. Og så elsker jeg alt, der kan skabe bobler i maven: Lige fra latter, at stå på kanten, champagne, sæbebobler, til glæden over livet. Alt dette er sammensat af min popcornhjerne, så bare for at du også skal kunne være med, er den røde tråd genanvendelse.. jeg drages af at finde nye muligheder for ”alt” eksisterende.

Det blev lørdag morgen og alt spillede vejret, boden fik det rigtige udtryk, dem jeg stod ved siden af, var skønne omfavnende mennesker, jeg havde hjælpe fra min mand og min datter, min søn var afsat til en fødselsdag i det fri. Jeg elskede allerede denne lørdag, og mærkede alle boblerne i maven, det kan kunne kun blive godt.

Så kom udfordringen: Mormoren kom forbi med sit barnebarn, løftede et af mine produkter, og sagde: ”Arjj skat se hvad damen har lavet, sådan en kan du da lave meget flottere til mormor ikk’”? Helt uden at tænke gik jeg med stærke skridt og åbent hjerte hen til damen og sagde; ”Helt sikkert, så skal jeg bare have 50%, for den ide I ikke selv fik”.

YEAAAAAH piv stolt af mig selv, ingen vrede, ingen lille Mette der følte sig såret eller søgte anerkendelse. Hånden på hjertet, jeg var så stolt af mig selv, at jeg var lige ved at revne, jeg stod hele dagen med løftet pande og åbent hjerte.

“Jeg er nemlig lige her hvor jeg skal være”.

OK indrømmet, jeg har også lige haft en dag med total nedsmeltning, hvor lille Mette ikke følte sig hørt men overkørt. Helt nøgternt så var det økonomien, der sendte mig på vildspor, ængstelsen ved, hvad nu hvis, jeg ikke kan betale huslejen, hvad nu hvis jeg ikke kan have penge med til vores kommende ferie…

Heldigvis har jeg brugt så meget energi, på at lære mig selv at elske mig selv, sådan helt med hud og hår (ok mit hår elsker alle). At jeg efter et par timers klagen og desperation, tog mig selv så seriøst, at jeg råbte ud i lokalet; ”Jeg vil lykkedes, jeg vælger at dette er min hylde og jeg elsker mig selv på denne hylde”. Mega grænseoverskridende, men det virkede, for pludselig vendte dagen, og der væltede muligheder ned over mig <3 Jeg skaber nemlig selv mine tanker <3

Selvom jeg er Kærligheds og Motivations coach, har jeg jo også blinde vinkler på mig selv, derfor

har jeg truffet den beslutning, at når jeg begynder at tvivle på mig selv, træder jeg ud af min komfort zone, for så kommer der igen gang i min udvikling, og jeg ved at det er mig der skaber mine tanker.

Så helt oprigtigt kan jeg sige, at jeg glæder mig til den kommende lørdag, hvor jeg igen har pop up shop på Gilleleje torv, og jeg håber så meget at se få besøg af dig.

Jeg er ved at oprette et dagligt nyhedsbrev, hvor jeg ganske gratis og helt uforpligtende vil sende dig et dagligt motivations”kys”. Så tilmeld dig med din e-mail adresse og så hører du dagligt fra mig <3

Ha’ en fantastisk dag

Kærlige tanker fra Mette

Læs mere om mig, min coaching og mine produkter


bottom of page