top of page

Forladt og alene


Forleden coachede jeg en kvinde, der var begyndt at tvivle på sin egen indre stemme. og lade andre være rettesnoren for rigtigt og forkert.

Hun har åbnet et værksted, og ingen af dem hun kendte helt tæt på, var forbi for at sige tillykke eller på anden vis vist hende anerkendelse på åbningsdagen.

Kender du den følelse, at føle sig alene, forladt og sårbar? Lige der, hvor det ville være så rart, at kunne læne sig op ad andre og lade deres anerkendelse være din rettesnor for dig?

"Jeg kender det, og det var i en session med mig selv, denne følelse af sorg over at føle sig alene og forladt opstod."

Når disse situationer og følelser bliver tydelige for mig, ved jeg, at jeg er begyndt at lytte mere til andre end til mig selv, lige her ved jeg, at jeg lytter og registrerer mere med mit hovede end med mit hjerte. Min vane og mit mønster bekræfter mig i, hvor god og erfaren jeg er ud i at leve livet med hovedet. Mens kroppen og hjertet godt ved hvorfor, jeg lige på åbningsdagen følte mig alene og sårbar. Jeg havde forladt mig selv, jeg havde udliciteret mine følelser om succes og mod over til andres anerkendelse af mig.

Det er ikke let, at stå sårbar og åben i en helt ny situation, og oven i købet til skue for publikum og kunder. Men for at flytte mig selv derhen, hvor jeg gerne vil være, er jeg nødt til at være i bevægelse, og selvom min hjerne modarbejder mit hjerte, ved jeg, at det er det rigtige at gøre, og jeg kan mærke boblerne og sommerfuglene helt ud i lillefingrene, når jeg tør at stå fast.

Hvorfor fortæller jeg så dette? Det gør jeg fordi, jeg ved og kan høre igennem min coaching af andre, hvor let det er at give ansvaret for os selv til andre, men hvor svært, ægte og kærligt det er, når vi 100% tager ansvaret hjem til os selv.

Vi farer alle vild og træder ved siden af, men det bliver lettere og lettere, at se vejen jo flere gange du lytter og mærker dig selv. Du er dine tanker, så tænk dig op - Gør mere af det der gør dig glad.

Skal jeg hjælpe dig med at finde hjem til dig selv igen? Så skriv eller ring og bestil en tid. vi skal ikke være perfekte, vi skal bare turde være os selv.

Kærlig hilsen

Mette Torekov Wiingaard

Kærligheds- og motivationscoach og ejer af kreativ værkstedet LEG MED MIG

info@legmedmig.dk

DEL gerne til inspiration eller blot til eftertanke.

bottom of page